Svelen Gaaer Bag Aase Need Sagte vender hun Hovedet halfft Lyddende fjaernt til Ord som bli'r talt Et Staed under Bakken, om Hiertets Vee Pigen: "Sola gaar bak Aase ned Skuggan' bli saa lange Natte kjem snart atteved Teke meg i Fange" De Taaren dend fulgte hendes Savn Een Laengsel hiem til siine Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn Sorrigen sadte Rood i navnlos Piine Hun graader Hun falmer Hun seer ey paa Nattesti Hun falder i Sofn paa Moseseng Oc aldting tier Saa daecker et Mulm Hendes Drommers Stier |